Se hele casen via ISSUU lige her:
Hvorfor
”Renovering og transformering af historiske bygninger handler om mere end det færdige resultat og er først og fremmest en proces man træder ind i.
Processen er afgørende for at afdække historiske lag og forstå de iboende kvaliteter der findes på stedet. For at kunne prioritere løsninger skal man forstå udgangspunktet. For at kunne nå frem til et overbevisende resultat, skal man opnå en dybere forståelse for bygningernes logik, sammenhænge, materialer og konstruktioner. ’Bevar eller forklar’ bør være et mantra.
Som en del af processen med transformationen af Sankt Hans Hospital, har det givet stor værdi at se bygningerne gennem en fotografs øjne, og gennem den kunstneriske oversættelse af stedet Poul har bidraget med. Hans blik for mønstre og strukturer har været inspirerende, og særligt hans kobling til Rorschachs blækklatter har været øjenåbnene. Hans blik for historiske lag som kompositoriske elementer og små kunstværker sætter tankerne i gang.”
Mads Stenbæk Jakobsen
Afdelingsleder og Partner
Bygherrerådgivning
Wissenberg A/S
Back to Top